Men jeg har nu oplevet et par ting siden sidst, som har været utrolig spændende.
Onsdag d. 12. Februar var jeg på skole udflugt til The Gold Coast med min "Health class", det var en tur til et universitet dernede. Vi var nede og besøge det, fordi der er mange af pigerne i min klasse, som allerede er kommet ind på "Health linjen" på universitetet. Så jeg tænkte, at det ville være en super god ide og tage med på den udflugt og se et Australsk universitet indenfor. Meeeeen hvad jeg ikke vidste, var at vi skulle ind på et laboratorium og kigge på organer. Men det fandt jeg så ud af dernede, men det gjorde mig ikke så meget. Vi har ligenu et projekt omkring organ donation, så jeg tænkte ikke så meget over det.
Men så kom tidpunktet hvor vi skulle ind i rummet med alle de døde organer, de fleste af pigerne var meget bange og nervøse, men jeg var meget stille og rolig omkring det. Da vi så kom ind i rummet, ramte lugten mig bare. Det var en rådden lugt, det var simpelthen så ulækkert. Men så kiggede jeg rundt i lokalet, så et par lunger, et hjerte og lever osv. Men så kiggede jeg over ved siden af mig, og hvad ligger der? En kæmpe "pose" over noget, så ser jeg en fod stikke ud af "posen". Så begynder jeg straks at få tårer i øjnene, og jeg ved faktisk ikke hvorfor. Så står vi alle sammen lidt og kigger på posen, og jeg tror, at jeg er en af de eneste som er lidt skræmt af dette.
Vores tur guide kommer så over og tager så posen af MANDEN. Det er en død mand, som har ligget under posen. Alt skindet er taget af ham - bortset fra hans fødder, hænder og ansigt. Han ligger med åbne øjne og åben mund. Det var så konfronterende. Jeg vidste slet ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv. Men så åbner damen lige pludselig manden op, ved at "løfte" hans ribben, som om at han var et skab. Alle går tættere på, mens jeg bare begynder at græde haha. Jeg ved simpelthen ikke hvad der skete for mig derinde, fordi jeg var meget rolig inden vi gik derind. Men så kom jeg derind og lige pludselig lå der en død mand med et åbent bryst så man kunne se alle hans organer, og det var simpelthen alt for konfronterende.
Så jeg blev nødt til at gå ud af rummet, jeg kunne ikke være derinde mere. Men så kom der en elev ud efter den anden, da det bare blev for meget derinde.
Så det var HELT SIKKERT en oplevelse, som jeg vil kigge tilbage på og grine lidt af. Lad os bare sige, at jeg har lært, at jeg ikke skal arbejde med med døde kroppe eller noget ligende haha.
Meeeeen bortset fra min lidt uheldige udflugt, så har jeg været på en anden god udflugt!
Onsdag d. 26. Februar, tog jeg til Ipswich efter skole med en gruppe piger fra skolen. Jeg havde tilmeldt mig noget som hedder "Rosies", det er en organistion som hjælper hjemløse. Vi kunne tilmelde os gennem skolen, så det valgte jeg gøre. Så den onsdag tog jeg til Ipswich, hvilket er halvanden time væk, med to lærere og 5 andre elever. Vi tog ned og mødtes med organistionen, og fik snakket med dem inden vi tog ud og hjalp dem. Så det hele handler om at tage ud og give de hjemløse noget og drikke og spise, og egentlig bare snakke med dem. Så vi tog ud til en park i Ipswich, hvor de mødes med de hjemløse hver onsdag og torsdag. Da vi ankom var der simpelthen så mange mennesker, som bare ventede på os. De hjemløse er virkelig afhængelige af denne onsdag og torsdag aften hvor de får noget og drikke og spise. Så vi begyndte straks at dele mad ud og give dem noget og drikke, også snakkede vi egentlig bare med dem. Det var virkelig en rigtig god oplevelse. Jeg snakkede med rigtig mange af de hjemløse, og de er sådan nogle rare mennesker, som bare har været uheldig med nogle ting i deres liv. Men det var en rigtig god og interessant oplevelse, og jeg ville helt sikkert gøre det igen, hvis jeg får muligheden! Jeg synes, at alle skulle prøve det! Det får en til at få øjnene op for hvad der virkelig foregår derude, så det er sikkert noget værd!
Så har vi også haft Swimming Carnival i skolen! Det er en dag hvor alle glæder sig ud i deres farve. Så alle elever er i et forskelligt "hus", der er 4 huse i skolen. Så når der er noget sports relateret, så kæmper du mod de andre huse med dit hus. Mit hus er kaldet FIDUCIA, og farven er grøn. Så Swimming Carnival er hvor du kæmper mod hinanden i svømning. Alle går virkelig op i det, og hvert hus har deres egen sejrs sange, så det er bare helt vildt sjovt! Det var en rigtig god dag!!
Det har stort set været de største begivenheder, som jeg har haft den sidste måneds tid.
Jeg har tilbragt meget tid med mine veninder og venner i weekenden, så det har været rigtig dejligt!
Lige nu går alt rigtig godt, og jeg skal snart afsted på vores Safari tur omkring Australien, så det glæder jeg mig helt vildt til!
Håber alt går godt hjemme i Danmark!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar